Åben nu
Lukker kl. 00:00
Vis næste 7 dage
Åben nu
Lukker kl. 00:00

Drop Inn

Frederiks Allé 66, 8000 Aarhus C 86 13 89 51
Kategori
Værtshus, Rygerværtshus
Prisniveau
Lavt. Billige øl
Barudvalg
Flaskeøl, Enkle drinks, shots, dram
Aktiviteter
Dart, Spillemaskiner
Udeservering
Nej
Kort fortalt
Drop Inn er et lille, hyggeligt værtshus på Frederiksbjerg, hvor der må ryges. Her drikker man flaskeøl, og der spilles dart i uformelle omgivelser.
Vis vejRygerDart

Åbningstider

  • Åben nu Lukker kl. 00:00
Vis de næste 7 dage Åbn kalenderen Close calendar

april opening hours


Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
30.
09:00 - 00:00
31.
09:00 - 00:00
1.
09:00 - 00:00
2.
09:00 - 00:00
3.
09:00 - 00:00
4.
09:00 - 00:00
5.
09:00 - 00:00
6.
09:00 - 00:00
7.
09:00 - 00:00
8.
09:00 - 00:00
9.
09:00 - 00:00
10.
09:00 - 00:00
11.
09:00 - 00:00
12.
09:00 - 00:00
13.
09:00 - 00:00
14.
09:00 - 00:00
15.
09:00 - 00:00
16.
09:00 - 00:00
17.
09:00 - 00:00
18.
09:00 - 00:00
19.
09:00 - 00:00
20.
09:00 - 00:00
21.
09:00 - 00:00
22.
09:00 - 00:00
23.
09:00 - 00:00
24.
09:00 - 00:00
25.
09:00 - 00:00
26.
09:00 - 00:00
27.
09:00 - 00:00
28.
09:00 - 00:00
29.
09:00 - 00:00
30.
09:00 - 00:00
1.
09:00 - 00:00
2.
09:00 - 00:00
3.
09:00 - 00:00

Hvad er det for et sted?

Drop Inn er et lille, hyggeligt værtshus, der ligger ved Frederiksbroen i Aarhus. Her er de skævslidte, læderpolstrede barstole og de kunstige blomster ved bordene med til at skabe en intim ramme, hvor man ikke kommer ubemærket ind. 

Selvom værtshuset i 2025 fik ny facade og er blevet shinet op, så tiden er mindre gået i stå end andre steder, er det stadig en vaskeægte tidslomme med plads til alle.

Hvad drikker man her? 

Det er humlen, der trækker læsset på Drop Inn. Udvalget i baren er befriende enkelt og overskueligt, og man fokuserer primært på de klassiske dyder. 

Udover de obligatoriske kolde øl langes der også drinks som gin og tonic eller rom og cola over disken, ligesom shots og bitter altid er en mulighed for de tørstige sjæle.

Hvordan er øludvalget? 

Hvis du kommer for at få en skummende fadøl, går du forgæves, da det udelukkende er flaskeøl, der bliver langet over disken. 

Udvalget er valgt med omhu og tæller blandt andet Ceres Top, Odense Classic, Blå Thor og Grimbergen. 

Er der underholdning?

Underholdningen er en fast del af pulsen, og især dartskiven i den ene side af værtshuset er populær blandt gæsterne. Der er også tre spillemaskiner, der står klar til dem, der tror på heldet. 

Musikken leveres af en jukeboks, der sørger for en afdæmpet atmosfære i dagstimerne, mens der fredag og lørdag skrues op for feststemningen.

Er der mad her? 

Som udgangspunkt serveres der ingen mad, men hver søndag omdannes værtshuset til et alternativt forsamlingshus med fællesspisning. Her kan man få klassisk dansk mad som brændende kærlighed eller tarteletter til priser omkring 50 kr. til 60 kr.. Der arrangeres desuden julefrokost for de trofaste gæster.

Hvad koster det? 

Prisniveauet på Drop Inn ligger i den budgetvenlige afdeling, hvor man ikke behøver tænke sig om tre gange, før man bestiller en omgang mere. For de mest økonomiske gæster kan et ølkort til ti genstande købes for med rabat, hvilket gør det til en af byens billigste branderter.

Hvordan er stemningen? 

Der er en charmerende og intim stemning i det lille lokale, der har plads til omkring 30 gæster. Som et klassisk rygerværtshus hænger hyggen ofte sammen med tobakstågerne, og de nye vinduer ud mod Frederiks Allé gør lokalet mere indbydende. 

Stamgæsterne besætter typisk den halv-ovale bar, hvor snakken flyder frit hen overdisken.

Hvordan er betjeningen?

Betjeningen er i den grad til stede og kendt for at være både snakkesalig og opmærksom. Personalet, der tæller både yngre og ældre bartendere, er i godt humør og interesserer sig oprigtigt for deres gæster. De ved præcis, hvem der mangler ved baren og sørger for, at alle føler sig velkomne i fællesskabet.

Hvem er gæsterne her? 

Gæsterne er trofaste, forskellige typer og lige præcis så usnobbede, som en god værtshusgæst skal være. 

I dagtimerne er det især stamgæsterne, der præger billedet, mens de yngre gæster under 40 år overtager scenen i weekenden. 

Det er et inkluderende rum, hvor man nemt ender i samtale med nabobordet eller sidemanden i baren.

Senest opdateret: 13/04/2026 06:04