Lukket nu
Åbner kl. 16:00
Vis næste 7 dage
Lukket nu
Åbner kl. 16:00

Bouchon Vin- og Madbar

Jægergårdsgade 90D, 8000 Aarhus C 86 99 88 44 Barmenu
Kategori
Bar, Vinbar
Køkken
Fransk
Prisniveau
Mellem til højt
Barudvalg
Enormt europæisk vinkort med 400 flasker og bredt glasudvalg sammensat af uddannet sommelier
Aktiviteter
Vinsmagning, wine maker's dinners, polterabend, julefrokost, DJ til særlige events
Udeservering
Nej
Signatur
Franske klassikere som poireau vinaigrette og tatar samt 30 forskellige champagner
Kort fortalt
Bouchon er en luksuriøs vinbar med et usædvanligt ambitiøst køkken og professionelt værtskab. Her forenes et enormt vinkort med veltilberedt, klassisk fransk mad på et travlt gadehjørne.
Vis vejIkke rygerBook bordMad

Åbningstider

  • Lukket Åbnet 16:00 - 23:00
Vis de næste 7 dage Åbn kalenderen Close calendar

juli opening hours


Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
29.
30.
1.
16:00 - 23:00
2.
16:00 - 23:00
3.
14:00 - 00:00
4.
14:00 - 00:00
5.
Lukket
6.
Lukket
7.
Lukket
8.
16:00 - 23:00
9.
16:00 - 23:00
10.
14:00 - 00:00
11.
14:00 - 00:00
12.
Lukket
13.
Lukket
14.
Lukket
15.
16:00 - 23:00
16.
16:00 - 23:00
17.
14:00 - 00:00
18.
14:00 - 00:00
19.
Lukket
20.
Lukket
21.
Lukket
22.
16:00 - 23:00
23.
16:00 - 23:00
24.
14:00 - 00:00
25.
14:00 - 00:00
26.
Lukket
27.
Lukket
28.
Lukket
29.
16:00 - 23:00
30.
16:00 - 23:00
31.
14:00 - 00:00
1.
14:00 - 00:00
2.
Lukket

Hvor Jægergårdsgade krydser M. P. Bruuns Gade på Frederiksbjerg, finder man en fransk-inspireret vinbar, som i hverdagen slet og ret kaldes Bouchon.

Navnet refererer til det franske ord for kork, og bag foretagendet står det erfarne firkløver bestående af Frederik Madsen, Lasse Munkholm, Kenny Liland og Jeppe Hedegaard Rasmussen. De driver i forvejen naborestauranten Atelier 33, og formålet med det nye etablissement har været at skabe væsentligt mere plads til gæsterne.

Resultatet er en luksuriøs og moderne vinbar i pæn stand, hvor detaljerne er gennemtænkte, og indretningen leder tankerne hen på en af Aarhus’ bedre restauranter.

Hvad drikker man her?

Drikkeudvalget emmer af kvalitet, finesse og sikre valg, hvor vinen er i absolut centrum. Her drikker man ikke bare godt, man drikker med stil og kan trygt vælge de klassiske dyder frem for at skulle nippe til oxideret naturvin af små glas. Det er en bar, hvor vinkortet godt kan starte en samtale.

Hvordan er udvalget i baren?

Med over 16 sider og hele 400 forskellige flasker er vinkortet usædvanligt stort, og det er sammensat med dyb faglig ekspertise af sommelier og medejer Frederik Madsen.

For at reducere transporten og klimabelastningen er der udelukkende valgt europæiske dråber, hvor især Tyskland og Frankrig dominerer, herunder et flot udvalg af 30 forskellige champagner, ligesom Italien og Spanien også er repræsenteret.

Er der mad eller snacks her?

Bouchon har en usædvanligt ambitiøs tilgang til maden, som primært er fransk, klassisk og veltilberedt.

På menukortet finder man delikate serveringer som østers, poireau vinaigrette, tatar, vagtellår, stegt foie gras, mini schnitzel a la Vitello tonnato og en fiskeret.

Hvad koster det?

Prisniveauet er ikke lavt, og det koster at gå på opdagelse i de dyreste flasker. Vinene på glas er i den pebrede ende og svinger mellem 85 kr. og 350 kr. pr. glas, hvorfor det ofte bedre kan betale sig at dele en hel flaske over bordet.

Priserne på maden er til gengæld fair og sympatiske sammenlignet med det generelle restaurantniveau i Aarhus.

Hvordan er stemningen?

Selvom kvarteret gerne må være lidt hipt, er stemningen nede på jorden, varm og yderst indbydende i det hyggelige og stilrene lokale.

Gæsterne sidder tæt ved langbordene og langs den store bar ved det åbne køkken, hvilket blot bidrager til den levende og summende atmosfære, hvor man får lyst til at blive i samtalen lidt længere.

Hvem er gæsterne her?

Gæsterne udgør et kvalitetsbevidst publikum, der sætter pris på ordentligt håndværk, hjemmelavet mad og et gennemtænkt vinudvalg.

Her kommer gæster, der foretrækker komfortable siddepladser frem for hårde, små taburetter, når aftenen skal nydes.

Hvordan er betjeningen?

Bag disken og ved bordene styrer personalet oplevelsen med et professionelt værtskab og et glimt i øjet.

Da ejerne ofte selv er til stede, mærker man hurtigt en passioneret og bundrutineret betjening. De formår at guide gæsterne ud fra personlige ønsker frem for egne præferencer.

Man kan uden mindste tegn på pinlighed udstikke en maksimumpris for aftenens vin, da personalet på ingen måde optræder snobbede.

Er der selskabslokaler?

Bouchon råder ikke over separate, lukkede selskabslokaler, men det rummelige interiør og de behagelige rammer indbyder let til, at både mindre og større selskaber kan samles til en god aften omkring bordene.

Senest opdateret: 10/07/2026 09:07